Hop til indhold

Tilbage til menuen

Diverse

Kessler

Kessler

» af Thomas Sjørup, Michael Enggaard

Mikkel Kesslers liv og karriere som bokser fortalt i billeder og ord. Dette er historien om den bedste danske bokser nogensinde. Michael Enggaard og Thomas Sjørup har gennem længere tid fulgt Mikkel Kessler i både med- og modgang. Bogen giver et indblik i en brutal sport, hvor Kessler med tilnavnet ´The Viking Warrior´ er en superstjerne. For hver Mikkel Kessler er der tusind boksere, der gør rent og reparerer huller på amerikanske landeveje og aldrig opnår noget nævneværdigt. Bogen fokuserer derfor også på de modstandere, Kessler har mødt på sin vej, foruden trænere, promotere og rådgivere. Uden dem var Kessler ikke, hvor han er nu.

Thomas Sjørup er fotograf ved Ekstra Bladet.
Michael Enggaard er feature- og kulturjournalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hardback
Udgiver Ekstra Bladets Forlag
ISBN 9788777313943
Udgivelsesår 2010
Antal sider 207
Udgave 1
Format 0x0
Sprog Dansk
DKK 100

Anmeldelser

  • JydskeVestkysten

    Ole Bruun, 12.10.10
    ******

    Michael Enggaards bog (…) vinder på point.

  • Jyllands-Posten

    Hans Krabbe, 15.09.10
    ******

    Et appetitligt mix af klassisk reportage, nærgående personportræt og coffee table book om bokseren Mikkel Kessler. Teksten er suppleret med Thomas Sjørups dragende og tankevækkende sort-hvide fotos af Kessler og crew i et atypisk bredformat, der klæder billederne.

  • Politiken

    Søren-Mikael Hansen, 18.09.10
    ******

    Med følsomt nærvær udviser de respekt for det miljø og de mennesker, bokseren er vokset ud af, uden at sætte den kritiske distance over styr.

  • Berlingske Tidende

    Thomas Søie Hansen, 17.09.10
    ******

    Enggaard fortæller vidende ikke bare om Kessler, men om hvordan og hvorfor tingene omkring ham har udspillet sig. Enggaard elsker boksesporten, har et eminent blik for den iboende psykologi, og han vender ikke som Thyboe det blinde øje til en beskidt branche. Og Sjørups s/h-æstetiske billedside er ofte værd at stoppe op ved. For den uindviede er »Kessler« den mest anbefalelsesværdige indgang til Mikkel Kessler.

  • Weekendavisen

    Hans Mortensen, 17.09.10

    Sådan skal det gøres.