Anne Hjernøe er journalist og autodidakt kok med eget firma, AnneMad Aps, der beskæftiger sig med tv-produktion, produktudvikling, foredragsvirksomhed mv. Anne er kendt fra tv, hvor hun som tv-vært har lavet AnneMad og sammen med journalist Anders Agger bl.a. har besøgt danske slotte og herregårde, danske badehoteller, danske øer og det gamle Danmark og i år har været aktuel med temalørdage fra England om Brexit. Anne er desuden og ikke mindst forfatter til en lang række kogebøger, herunder Annes syltebog, Politikens bog om tapas, Det gode køkken – sund mad mod kræft, AnneMad, AnneMad med mere, Annes julekalender, Annes spisekammer, Sunde salater, Sunde grønne retter, Grill & Grønt, Hverdag og senest Krydret, alle Politikens Forlag.
Krydret
To af landets mest populære madskribenter fandt ud af, at deres mad passer godt sammen, og de har i denne smukke bog slået sig sammen og lavet lækker, velsmagende mad med varme krydderier.