31. januar 2020

Sara Omar vinder De Gyldne Laurbær

Sara Omar vinder De Gyldne Laurbær

Sara Omar modtog torsdag 30. januar boghandlernes store pris: De Gyldne Laurbær 2019.

Hvert år i starten af januar udsendes der stemmeseddel til samtlige boghandlere i Danmark, og i slutningen af januar optælles de indkomne stemmer.

Der stemmes efter disse præmisser: ”Giv din stemme til en nulevende dansk forfatter, der i år har udsendt en skønlitterær bog, som efter din bedømmelse vil vinde en plads i litteraturen, og som fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til. Prisen kan kun vindes én gang, og der kan således ikke stemmes på tidligere vindere”.


Den forfatter, der efter de gældende præmisser får flest stemmer, vinder De Gyldne Laurbær for det netop overståede kalenderår.


Årets pris gik til Sara Omar, som debuterede med stor succes i 2017 med romanen Dødevaskeren, og i november 2019 udgav opfølgeren Skyggedanseren.

Gå til News